Velkommen | Søopmåling | Historie | Ekkoloddet | Skibene | Årets Togt
Fotoalbum | Kokkens Opskrifter | Links | Skriv Til Os

Skibene ved SGL
 

Søopmålingen Grønland (SGL) har de to opmålingsskibe Birkholm og SKA12 til rådighed.
SKA er en forkortelse for SøKortArkivet.

Birkholm

Birkholm er bygget ved Danish Yacht i Skagen og blev modtaget af søværnet og Søopmålingen i 2006.

Dimensioner: Længde 29 meter, bredde 6, dybgang 2,14 meter, dødvægt 55 tons.

Skroget er bygget i glasfiberkomposit med en hård PVC skumkerne med varierede tykkelse og hårdheder afpasset efter styrkekrav, således er skroget hårdest i vandliniebæltet og kan iht. DNV, skibets klassifikationsselskab, sejle i 5 cm fast homogen is.

 

Skibets fremdrivning består af to SCANIA dielselmotorer, hvor på 375 kW(500hk) Hver motor trækker en rorpropeller(Azimuth Thruster) der kan rotere 360 grader og giver skibet en max fart på 12,8 knob.

Som hjælpemaskineri er der 2 stk. SISU/VALMET diesel motorer på hver 120 kW.

Skibet er bygget med 4 bundtanke på i alt 20,8 kubikmeter. Det giver en aktionsradius på 1200 sm. (10% bunker)

Ferskvandstanken rummer 16,4 tons og fyldes af skibets osmoseanlæg, der producere mellem 2 og 3 liter i minuttet. Anlægget kan  levere ferskvand til SKA 12.

Skibet har fået monteret en bowthruster der sammen med de to Azimuth Thrustere gør skibet meget manøvredygtigt, kun begrænset af operatørens færdigheder. Det er et system der kræver stor tilvænning og fingerspidsgefyhl og som kun kan betjenes "hands on"(operatør ved håndtag). Skibet er en fornøjelse at manøvrer med, det reagere prompte på manøvre, og straffer på splitsekunder ved forkert betjening.

 

SKA 12


SKA-båden er bygget i 1981 af JEROS værft ved Svendborg.
Båden er 19.96 meter lange, 5.20 meter brede og de har en dybgang 2.35 m. Totalvægten er 52 tons.
Bådens skrog er en tomme tykt og lavet af glasfiber.

Hovedmotoren er en Detroit 16v 71 n med en ydelse på 538 hk, hvilket giver en topfart på ca. 12 knob.

Som hjælpemaskineri er der 2 stk. MWN 229-4 på 49 hk hver, der fungerer som generatorer.

Brændstoftanken rummer 9200 liter, hvilket ved maxforbrug og en fart på 12 knob giver en aktionsradius på 1460 km. Det svarer næsten til turen fra Hirtshals til Torshavn og tilbage igen. Men på grund af deres størrelse, sejler SKA-båden kun i kystnært farvand.

Ferskvandstanken rummer 2700 liter, hvilket svarer til ca.10 dages normalt forbrug.

Båden er udstyrede med bekkerror, dvs. at roret har et ekstra led, og derved kan opnå form som en flyvinge med deraf følgende forbedret styreevne.
Den er desuden forsynet med vendbar skrue, hvilket bl.a. har den fordel, at man i stedet for at slå bak (hvilket er tidskrævende), kan nøjes med at vende skruebladene hvis man vil bremse eller bakke.
SKA-bådene er med andre ord meget manøvredygtige, med en vende radius på kun 20 meter, hvilket er en fordel og en nødvendighed når vi måler op i nærheden af kyst eller skær.

De to skibe er tilsammen bemandet med 1 officer og 1 senior sergent (der fungerer som skippere på h.h.v Birkholm og SKA-12), 2 maskinkonstabler, 2 tekniske konstabler, 2 forplejningskonstabler (kokke), samt 4 dæks- konstabler/marinespecialister.





Her ses SKA-11 i dokken ("Katedralen") hvor den har stået vinteren over.


Velkommen | Søopmåling | Historie | Ekkoloddet | Skibene | Årets Togt
Fotoalbum | Kokkens Opskrifter | Links | Skriv Til Os