Kokkens Drømmekage
|
250 g mel
50 g smør / margarine
300 g sukker
3 æg
3 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
2 dl mælk
Fyld:
125 g smør / margarine
100 g kokosmel
250 g brun farin
½. dl mælk
|

|
Æg og sukker piskes sammen i en skål over vandbad, til det bliver tykt. Det kan tage lidt tid, men det skal nok blive tykt. Mel, bagepulver og vanillesukker blandes sammen og vendes sammmen med æggemassen. Mælk og smør varmes op og vendes i massen. Massen hældes i en bradepande med bagepapir og bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
Fyldet smeltes sammen i en gryde og smøres over den bagte kage. Derefter bages kagen videre i 5 min. ved ca. 220 grader.
Det er vigtigt at æggemassen bliver tyk og at de øvrige ingredienser vendes forsigtigt i. Dette giver en mere luftig kage. Hvis der ønskes ekstra meget fyld, kan man bruge 1 1/2 gange fyld.
Kokkens hemmelige opskrift på franskbrød
|
2 store stk.
1,6 kg Hvedemel (Ca.)
0,8 L Lunken vand
80 g Gær
1 tsk Salt
2 tsk Sukker
80 g Smør/margarine
1 stk Æg til pensling
evt. birkes
|

|
Gæren udrøres i det lunkne vand. Tilsættes 1/3 af melet. De øvrige ingredienser røres i. Resten af melet røres/æltes i til en lind dej.
Dejen stilles lunt til hævning i ca. 30 min.
Herefter slås luften ud af dejen og formes til 2 franskbrød og ligges i forme, hvorefter de skal hæve i 30 min.
Brødene pensles med sammenpisket æg og drysses evt. med birkes.
Brødene sættes i ovnen ved 185 grader ved varmluft og ca. 200 i alm. ovn.
Bages i ca. 45 min.
Dette er franskbrød lige til ganen. Ligner dem man køber ved bageren. Virkelig en super opskrift.
Kan kun sige en ting: Prøv dem og du kommer i den 7 himmel.
Pouls Rugbrød (2 stk.)
700 g hvedemel
800 g rugmel
500 g knækkede rugkerner
400 g 5-korns blanding
2 spsk salt
1.8 l lunken vand
og en go´ klat af moster Karen´s surdej
Alle ingredienser blandes sammen i en lille balje (ved dobbelt portion brug en 10 l spand). Husk at tage lidt dej fra som surdej. Denne klat opbevares så i køleskabet til næste ombæring, hvor ceremonien gentages: "ITS ALIVE MOSTER KAREN".
Når alt er blandet godt sammen, fyldes dejen op i formene, dækkes til og stilles til rå hygning et lunt sted i 8 timer. Inden de sættes ind i æ´bålsted ved 200 grader, pensles de med smeltet smør. Efter 1½ time kan man så glæde familien med godt brød.
Hjemmelavet pasta
|
Til ca. 4 pers
600 g Durum hvedemel
(italiensk hvedemel)
15 g salt
6 stk æg
1/4 dl olie
|

|
Melet blandes med saltet. Hældes op i en skål som et "bjerg". Man laver en lille fordybning i toppen af "bjerget", hvor i man slår ægene ud. Med 2 fingre rører man i midtet hvor man stille og roligt rører melet sammen med æggene. Når halvdelen af melet er rørt ud i æggene tilsættes olien og resten af melet røres ud i æggemassen til en fast dej.
Dejen ligges i køleskab i mindst en time, hvorefter man ruller den ud efter ønske med en pastamaskine
I stedet for durum mel, kan man sagtens bruge alm. hvedemel
Grønlandsk Kaffe
ADVARSEL!
Denne drik bør nydes med forbehold p.g.a. alkohol mængden!
1 del whiskey
1 del kaluha
2 del kaffe
1 del Grand marnier
Flødeskum
Denne drik minder meget om irsk kaffe til dem som skulle kende til den. Som udgangspunkt starter man med at hælde whiskey og kaluha ned i glasset derefter kaffen så topper man op med flødeskum. Først herefter tager man en ske eller en lille åben kande og hælder Grand marnier op i. Derefter sætter man ild til den og hælder i en lang stråle, den brændende Grand marnier ned i glasset og drinken røres lidt rundt.
OTB mod snue
Til den der er syg og svag. Til naboen - hold dig for næsen næste dag !
Vi brugte (men mindre hvidløg kan gøre det) 4 hele hvidløg!
1 dåse flåede tomater
1 spsk pesto
2 spsk honning
1/2 ingefær rod saft
skal af en citron/lime
1 dl vand
Alle tingene op i en gryde, kog til en suppe. Op i en blender, så op i to dybe tallerkner evt. med noget flute. Så i seng, lad bare opvasken stå.
Godt råd: se ikke på folk når du taler til dem. Laves helst i weekenden når man er alene.
Til alle hvidløgs elskere
Hak en masse fed hvidløg fint (ikke mos).Hæld det op i et f.eks. et marmeladeglas. Blend lidt af hvidløgen med lidt olie og held det over den hakkede hvidløg. Tilsæt olie til den lige dækker.
Velegnet til ekstra kryderi på maden, hvis man er den type der ikke kan få hvidløg nok. Er f.eks. meget velegnet til pizza. Den resterende olie kan også bruges til at stege i. Det giver en dejlig pikant hvidløgssmag til retten.
Så længe det er dækket af olie, er det meget langtidsholdbar. Opbevares i køleskab. Obs. Husk at sætte låg på. Ellers forpester du dit køleskab.
Pesto, org. italiensk opskrift
160 g basilikum
4 fed hvidløg
60 g tørristede pinjekerner
1/2 l oliven olie
80 g parmesan ost
10 g groft salt
40 g pecorino ost
Alle ingridienser op i en blender / food processer og husk lige en Magnussen-start, da der er meget i blenderen. Ellers vil fordele sig over hele køkkenet.
Fyldes på glas med et tyndt lag oliven olie ovenpå for at konservere. Opbeveres koldt og mørkt (i køleskab kan den blive uklar, men efter at temperaturen er udlignet vil olivenolien igen blive klar).
Bruges til frisk pasta, som dip eller som nødhjælp i en træt sauce.
Sælsuppe (Suaussat)
2 kg ung sæl
2 løg
3 bagekartofler
1 dl grødris
3 l vand
peber
Kødet sættes over i vandet med løg og koges godt mørt. 20 min. før den er færdig tilsættes kartofler og ris. Serveres rygende varm og kødet spises til med sennep og asier.
P.S Smagen er anderledes. Bør kun tilberedes i fri luft da lugten er temmelig gennemtrængende.
Grønlandsk Kartoffelsalet (varm)
1,25 kg kartofler
50 g fedtstof
1 løg
3 dl fond
1 dl eddike
2 spsk sukker
salt og peber
Kartoflerne koges med skræl, pilles og skæres i skiver.Det snittede løg sauteres i fedtstoffet.Tilsæt eddike, fond, sukker og smag til med salt og peber. Lagen gennem varmes og de skivede kartofler lægges i og trækker med. Serveres varm.
Små Ting Til Kaffen
250 g marzipan
25 g honning
halve mandler
evt.chokolade
Marzipan og honning røres godt sammen og rulles til små kugler som en enkrone i 3´D (dog uden hul). Sæt kuglerne på en bageplade med papir og tryk 3 halve mandler "en på hver side" så de blir til små pyramider. Sæt dem i en 190 grader varm ovn til de er fint brune, ca. 5-10 min.
Når de er kolde, kan de resterende dyppes i chokolade dog kun foden. Det er dog sjælendt man kommer så langt, da de ligger godt i maven på forbi paserende. Godt råd: lav dem når du er alene hjemme, men pas nu på din egen mave.
Fjeld Ørred med nøddesmør og nye kartofler (uhm)
Små portions ørreder 1 til hver pers
50 g hassel nødder
ca. 250 g smør
nye kartofler
lidt hakket persille
1 citron
Ørrederne renses og skylles grundigt, men forblir dog hele. Man kan dog fjerne hovedet hvis kniven smutter. Det er nu de skal stilles på køl mens kartoflerne skures / skræles. Husk at gøre rent, bakterier elsker jord.
På med en lille gryde, op med smør og de fint hakkede nødder. Lad det koge op for fuld skrue og skru herefter lidt ned. Koges til den er helt klar og gylden.
Imens sættes kartoflerne på og ovnen tændes på 200 grader. Panden tages frem, og imens den varmer op, krydres fisken med salt og pebber. Vend fisken i mel, steg den gylden på begge sider, og så ind i ovnen til ryg finnen nemt kan trækkes ud.
Skær citronen ud som du nu har løst, og server så hele herligheden. Anrettes med citon på fisken, sauce a´part samt kartoflerne ( når sovsen hældes op undgås bundfaldet, der er valle, det man ser som små sorte prikker når man steger i smør).
Velbekomme og Go´ fornøjelse!
Welcome |
Our Work |
History |
The Echosounder |
The Survey Vessels
This Season |
Photos |
Recepies
| Links |
Write Us
|