Om søopmålingen

Vores Arbejde

Skibenes opgave er at foretage søopmåling. Ved søopmåling forstås at skibene systematisk afsøger havbunden med ekkolod. Disse målinger med ekkoloddet (lodskud) danner grundlag for udarbejdelse af søkort. De søopmålingsskibe arbejder af sikkerhedsmæssige hensyn altid i det samme opmålingsområde. Chefen for Søopmålingen Grønland, som er uddannet søopmåler, befinder sig om bord på Birkholm hvorfra koordineringen af opmålingsindsatsen styres.

Søopmålingen Grønland er en sæsonudrustet enhed, der er under kommando fra april til oktober.

Valg af opmålingsområder

Grønlands nordligeste punkt er "KAFFEKLUBBEN" (83 grader nord), og det sydligeste punkt er Kap Farvel (59 grader nord). Afstanden fra nord til syd er 2.670 KM, svarende til afstanden mellem Danmark og Nordafrika. Den samlede kystlinie er skønnet til 39.000 km, så der er områder nok for Søopmålingen Grønland at tage fat på. Tildeling af opmålingsområder, sker derfor ud fra en prioritering foretaget af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med Farvandsvæsnet.

Læs her om dette års opmålingsområder...

Opsætning af udstyr

Før en opmåling kan begynde, skal der etableres positions-stationer samt vandstandsmålere i land.

For positionsstationens vedkommende, skal denne ligge så højt som muligt. Dette medfører, at der skal bæres meget udstyr op på fjeldtoppe i opmålingsområdet. Udstyret, der er tungt, skal bæres op på ryggen. Dette udstyr består af GPS-modtagere, solceller, batterier osv.

Indsamling af data
- når bådene er udstyret med enkeltstråleekkolod

Opmålingen foregår ved at SKA-16 og SKA-12 hver for sig systematisk gennemsejler området på rette linier. Linieafstanden er afhængig af dybden og bundens beskaffenhed, men ligger typisk mellem 25 og 100 meter. Af hensyn til sejladssikkerheden afsøges skærområder for mindste dybde.

Under opmåling indsamles nøjagtige dybder samt nøjagtige positioner, der sammen benævnes lodskud.

Til Venstre:
Skærmudsnit fra opmålingssystemet ombord på SKA-bådene.

Linierne viser hvor SKA-bådene har sejlet, samt hvilken dybde (angivet med farve) der er opmålt på positionen.

Dybderne måles med et enkeltstråle-ekkolod, produceret af den århusianske virksomhed NAVITRONIC og den endelige dybde er bestemt med få cm nøjagtighed. Da ekkoloddets målte dybde er afhængig af lydens hastighed i vandet, foretages der målinger til bestemmelse af lydhastigheden. Dybden i et opmålingsområde varierer typisk mellem 0 og 500 meter

Tidevandet fås fra en tidevandsmåler,der løbende registrerer vandstanden i opmålingsområdet. Det er meget vigtigt, at denne registrering er nøjagtig, idet forskellen på høj og lavvande kan være op til 5 meter 2 gange i døgnet.

Positionen fås fra et differentielt GPS-system. GPS, som er en forkortelse af Global Positioning System består af 24 satelitter, der kredser omkring jorden i en højde af 20000 km. Systemet har, som det ser ud i dag, en nøjagtighed på cirka 15 meter.

Da dette ikke er tilfredsstillende til opmålingsbrug, bliver der opsat en satellitmodtager på et kendt punkt i land. Derved er det muligt at finde fejlen på hver enkelt satellit. Denne fejl bliver transmitteret ud til opmålingsskibet via datalink. Nøjagtigheden på positionen bliver derefter ca ½ meter.

Til mindre opgaver, samt i tilfælde af manglende GPS dækning, benyttes en totalstation, der er en laserkanon sammenbygget med en teodolit (meget nøjagtig vinkelmåler). Denne giver en positionsnøjagtighed på cirka 2 decimeter.

Skibene er udstyret med et automatisk opmålingssystem, udviklet af Allied Signal Elac, sammen med Søopmålingen. Opmålingssystemet, der er Unix baseret, registrerer de positions og dybde data, der opsamles under opmåling.

Efterbehandling

De opsamlede data kontrolleres hver aften for fejl samt skærindikationer.

Den efterfølgende vinter bliver opmålingsdata igen kontrolleret, og sammen med de indsamlede tidevandsdata overføres lodskuddene til Farvandsvæsenets Maritime Database.

Herfra bliver der udtegnet kort i målestok 1:20000 indeholdende dybdekurver og skær. Disse kort (multiplex) bliver afleveret til Kort og Matrikelstyrelsen, hvor korttegnere og kartografer fremstiller de endelige søkort.

Fra opmåling er foretaget til søkortene kommer i handlen, går der typisk 3 år. Derfor bliver nufundne skær og andre hindringer for søfarten udsendt i Efterretninger for Søfarende, der udkommer ugentligt.