Velkommen | Søopmåling | Historie | Ekkoloddet | Skibene | Årets Togt
Fotoalbum | Kokkens Opskrifter | Links | Skriv Til Os


Søopmålingens historie

Søopmålingens organisation

Søopmålingen var en del af Søkortarkivet, som blev oprettet i 1784.
I 1972 blev Søkortarkivet sammenlagt med Fyr og Vagtvæsenet, Lodstjenesten og Redningsvæsenet, som blev til Farvandsvæsenet.
Farvandsvæsenet, som var hjemmehørende under Forsvarsministeriet, har til formål at skabe sikkerhed til søs. Farvandsvæsnet nedlagt. I dag er Søopmålingen en del af (KMS) Kort & Matrikelstyrelsen. Under Miljøministeriet.

Kortlægning af Grønland

I slutningen af 1800 tallet opstod der et ønske hos regeringen om at kortlægge Grønland.

For at få fastlagt en fælles ellipsoide (overflade,der er basis for kortlægningen), blev der i 1927 udsendt en ekspedition til Godthaabsfjorden, hvor man bestemte en astronomisk station i Qoornoq. Denne skulle være udgangspunkt for al kommende opmåling på Grønland.

De efterfølgende år blev der sat store resurcer ind på detailopmålinger. Disse målinger fik afgørende betydning, da Danmark i 1933 ved den Internationale Domstol i Haag fik tilkendt suveræniteten over hele Grønland.
Den egentlige landopmåling til kortproduktion af Grønland, skete i perioden 1934 - 1938, hvor inspektionsskibet Ingolf samt Heinkel søflyvere foretog opmåling af den grønlandske kyst fra Disko øen til Scoresbysund.

I slutningen af 1970´erne overgik man til en ny ellipsoide, idet man ønskede, at Grønland,Canada og USA skulle have en fælles ellipsoide. Denne blev benævnt North American Datum 1983 (NAD- 83) og er baseret på satellit observationer. Søopmålingen har foretaget opmåling på denne ellipsoide siden 1989, men det er stadig Qoornoq 1927, søkortene bliver produceret i. Fra og med 2001 vil Søopmålingens opmålinger blive baseret på WGS84.


Søopmålingens Grønlands historie

Søopmåling ved Grønland tog sin begyndelse i 1600 tallet, hvor udsendte ekspeditioner foretog opmåling af såvel kystområder som havet omkring Grønland.

Den egentlige systematiske registrering af lodskud tog først sin start i sidste halvdel af det 18. århundrede, hvor alle kendte oplysninger fra såvel civile som søværnets skibe blev brugt til søkortproduktion. Det kan i denne forbindelse nævnes, at Arsuk fjorden blev opmålt første gang i 1863 på grund af den store trafik der var til kryoliltbrudet i Ivigtut.

Den egentlige moderne søopmåling på Grønland tog sin begyndelse omkring 2. verdenskrig, da US Coast Gard foretog opmåling omkring de amerikanske baseanlæg ved Thule, Sdr. Strømfjord og Narssarssuak samt det nuværende Grønnedal. Efter 2 verdenskrig blev søopmålingen genoptaget. I slutningen af 1940´erne var det opmålingsskibet Heimdal, SKA-1 og 2 samt en inspektionskutter, der foretog opmålingen. Opmålingen startede ved Disko øen og der arbejdedes sydover. Opmålingen blev foretaget vha. mobile bemandede Deccastationer. Disse stationer blev opført på øde øer tæt ved kysten. Bemandingen bestod af en oversergent (telegrafist) samt 3 værnepligtige. Dette personel opholdt sig på disse øer i hele opmålingssæsonen.

I 1953 var man nået ned til Sisimiut (Holsteinsborg), og opmålingen gik herefter ned på vågeblus grundet nedslidning af materiel samt mangel på resurser.

Efter forliset af "Hans Hedtofts" i slutningen af 1950´erne blev søopmålingen ved Grønland opprioriteret, og der blev bevilget bygning af 4 SKA-både samt indsætning af fregatten Thetis og en orlogskutter.

De fire SKA-både.
I 1967 var den søgående opmåling nået på højde med Qagortoq (Julianehåb) og deccakæden var blevet helt nedslidt. Endvidere, var der problemer med forstyrrelser fra LORAN kæden, hvilket resulterede i, at opmålingen med inspektionsskibe gik i stå. Den indenskærs opmåling blev dog fortsat af de 4 små SKA-både indtil 1980, hvor bådene efterhånden var blevet nedslidte.

Opmålingen ved Grønland gik derefter i stå.

Efter en pause på 8 år, bestemte Forsvarsministeriet, at Søopmålingen Grønland skulle genetableres. Samtidig blev der af Finansudvalget bevilget midler til bygning af en opbevarings/reparationshal samt tilhørende bedding i Grønnedal.
Søopmålingen Grønland blev derefter genetableret i 1989.





Søopmålingens "nye" opbevaringshal i Grønnedal. Også kendt som "Katedralen".


Velkommen | Søopmåling | Historie | Ekkoloddet | Skibene | Årets Togt
Fotoalbum | Kokkens Opskrifter | Links | Skriv Til Os